
Hos Dans for sjov handler det om at slippe sig løs og nyde musikken – helt uden krav om at kunne danse på en bestemt måde.
Jeg laver alt fra Groove-events og Dancewalks til teambuilding, polterabend, bryllupsvals og meget mere. Nogle gange danser vi ude i naturen, andre gange indenfor– med silent disco-hovedtelefoner eller god gammeldags højtalerlyd. Du kan købe billet til et offentligt event, hvis du vil danse sammen med andre, eller kontakte mig, hvis du vil skabe et privat arrangement for venner, familie eller kolleger. Jeg bor på Als og har sommerhus i Odsherred, så jeg arrangerer dans i begge landsdele – altid med fokus på bevægelse, fællesskab og et smil på læben.